Mine tanker

Reiki kursus hos Louise Hynneke
Louise Hynneke – Psykoterapeut og Reiki Master Teacher

Mine tanker som lysarbejder

Gå til forsiden – klik her

Jeg byder vinden velkommen!

Elementet Vind, du kommer med stor energi, og jeg bøjer mig hver gang, jeg møder dig.
Jeg bliver så lille i dit store element og power. Jeg mærker min ydmyghed, over at være i live, og kan mærke dig🙏
Når jeg står ved vandet sådan en dag som i dag, og mærker din kraft direkte i mit ansigt, så taber jeg vejret, min luft forsvinder, samtidig med at jeg forsøger at finde min balance når du blæser imod mig og renser mig hele vejen igennem min krop, fysisk som psykisk. Alt der ikke har rødder, et anker, eller endnu ikke integreret, vælter og blæser væk. Du rusker mig på samme måde som træernes krone for at løsne blade, det styrker røddernes greb i jorden, og jeg elsker det. Med din power direkte i ansigtet, kan du på ingen tid vælte mig, når jeg ikke kan trække vejret. Men hvis jeg nu drejer mit hoved lidt til den ene side eller vender mig om, giver det mig så meget læ at jeg kan trække vejret normalt og stå langt stærkere sammen med dig. Det samme kan bruges i livet. Når livet blæser direkte ind i mit ansigt så meget, at jeg til tider kommer til at tabe pusten og luften forsvinder, så husk at Drej fokus over på noget andet, eller vend dig væk fra det, og find vejrtrækningen igen. Tak Vind fordi du huskede mig på denne enkle tilgang🙏

Jeg kan godt lide at være sammen med dig, måske fordi det ikke kun er træernes rødder der skal trænes, det skal mine også. De stærkeste træer har rødder i blæst. Så i stedet for at kravle indendøre, og kigge ud på din power, så tillader jeg mig at nyde lidt tid sammen med dig, så blæs mig på din egen måde, jeg kan godt holde til det, og jeg trænger til det ♥️ Tak for at vise mig endnu en gang, hvor skrøbelig og robust livet er på samme tid♥️

Den mørke tid

Bjørnen i mig er klar til sit Vinterhi. For mig betyder hi ikke at sove, men ro og fordybelse og ny læring der kommer indefra.
Jeg glæder mig til den mørke tid. I år kommer fordybelsen til at foregå helt tæt på Moder natur. De fysiske rammer for mit hi er svedhytten 🙏

30. Oktober 2021

Vindblæst træ - jeg afholder kurser for dig som er lysarbejder her på Ødegården


Naturens helt egen kompas. Mit lille træ ❤️
Hver gang jeg bevæger mig ud til indkørslen fanger dette træ altid min opmærksomhed, sommer, vinter, dag og nat 😍
Det fortæller så meget om livet! Også mit liv.
Jeg kan ikke lade være med tænke på, da det lille bitte frø valgte at slå sine rødder i jorden lige der, hvilken betingelser det havde for et liv. Altid vest vind, sommer, vinter, dag, nat. Men til trods for det, lod det sine rødder gro og få fat, alt imens kronen langsomt kiggede op over græs og siv som det eneste læ for virkeligheden. Det har om noget eller nogen lært at tilpasse sig miljøet og livet det har fået. Det er skævt, ja helt sikkert. Men det er miljøet og livet det træ lever der har formet det og jeg synes ikke det findes smukkere. Det har lært at bøje med “vinden” i storm og blæst for overlevelse. Selv efter de kraftigste storme og vindstød det mærker det lille træ, så står det stadig med rødderne i jorden når vinden har lagt sig. Det står fast! Tror i træet synes det er et dårligt liv det har fået? Det har jo mulighed for at se alle de andre træer der står i læ af bygninger og større træer der skærmer for vind. Nej jeg tror det ikke. Træet ser jo også alle de andre træer der står skævt og lever deres liv uden overlevelse rundt om på engen i sommer, vinter, dag og nat. Det minder mig om hvor jeg i mit liv vælger at lægge mit fokus. Det minder mig om hvor taknemmelig jeg er for mit liv også når der blæst og storm. Det minder mig om at dybe rødder gror i alt slags vejr. Jeg mærker min jordforbindelse og rødder hver gang jeg ser mit lille træ ❤️

31. Oktober 2021

Nogle gange kan det være en god idé at gøre noget uden at vide hvorfor. Måske kommer svaret senere, måske ikke.
Jeg kunne fornemme den dag at beskeden kom til mig, var fra et dybt sted indeni mig.
Jeg er gået i hi fordi….jeg anede ikke hvorfor, før den anden dag. Der kom Svaret. Det kom forbi, jeg KOM til at lytte til mit indre. Jeg har haft en svær og alt for travl sommer, hvor der ikke har været tid til almindelig ting inklusiv mig-tid. Jeg har sendt ønsker, bønner, beskeder, skideballer ud i universet 1000 gange (mindst) sommeren over, uden et eneste svar! Jeg stod simpelthen på den forkerte kanal hvor svaret kom. Derfor!
Jeg er gået i hi fordi, tiden nu er til at lytte efter bl.a alle svarene, fordi tiden er til at nu er det mig der skal nusses, pusses, ses, høres, osv. Jeg vender energien ind, ligesom træerne der trækker saften ned til rødderne når kronen smider deres blade. Nu skal mine rødder have ro til gro og få fat i jorden igen.
Jeg er gået i hi fordi, jeg er også vigtig. Fordi jeg skal tilbage til at lytte efter svar igennem mine meditationer. Fordi jeg trænger til at være alene, med mig selv, fordi jeg skal lære, fordi jeg skal komme mig, fordi jeg kan og gør det.

30. november

Jeg gør mine opdagelser her i mørkets stille timer ❤️
Jeg oplever mig selv for første gang på en anden måde, og derfor kan jeg kan ikke lade være, med at trække på smilebåndet, når jeg mærker at smilet kommer helt indefra. Når min krop mærker så meget glæde, taknemmelighed, kærlighed og oprigtighed, at der er simpelthen ikke plads til den mængde der bliver produceret, det skal ud! ❤️
Jeg kan ikke lade vær, med at blive rørt helt dybest inde når jeg får lov til flygtigt at mærke livets mening.
Kroppen lever, og det gør den i særdeleshed her i Vinter hiet.
Jeg opbevare mine opdagelser nænsomt indeni, et helt specielt sted.
Tak ❤️

30.November 2021

Kære lysarbejder ❤️
Vi er lige nu i den Aller mørkeste tid på året. Det skal også nydes. Mørket giver anledning og mulighed for noget andet. Det giver også Dig mulighed for at lyse som den lysarbejder du er. Det er nu vi skal tænde lyset, på alle måder også så andre, også kan se vejen. Det er ikke sikkert at vi ved med sikkerhed hvor vi skal hen i tiden, eller hvor tiden tager os hen. Men vi kan ihvertfald lade der være lys på vejen. Det er i mørket at lyset er klarest. Lige om lidt, så er vi nået årets korteste dag, som jeg ser, som tegnet på at vi er godt på vej igennem mørket.
Lyset skal fejres d. 21 december. Der er mange måder at byde lyset velkommen på igennem tradition, ritualer, ceremonier, ofringer, alt godt er velkommen ❤️

2.december 2021

Betydningen af at bo på en ødegård i disse dage er mærkbart.
Vi er alene ❤️

7. December 2021

Livet er ❤️
Jeg har lært at være bevidst om at min intention skaber min nutid og min fremtid. Mine tanker er Ikke toldfrie på noget tidspunkt i døgnet. Alt hvad jeg sender ud, det vender tilbage.
Vi er snart midt december, tæt på julen, som i daglig tale er hjerternes fest. Ikke den materielle eller spiselige fest, men blot hjerternes fest, så spar endelig dine penge og sæt bare tempoet ned, helst efter dit hjertes rytme! For mit vedkommende giver det ikke mening at det kun er hjerternes fest på den tid af året, hvorfor ikke hele året? Vi har alle brug for at mærke hinandens hjerter. Det kan gøres på rigtig mange måder. En af mine første læringer i det spirituelle var at englene det er (Guds) hjælpere, altså alt de gør, kommer med (guds) universets Intention, og (gud) er det samme som 100% kærlighed. Jeg har sat gud i parentes, for jeg tror ikke på Gud længere. Men jeg tror på at der er noget, jeg kender det bare ikke, og beskriver det som universet. For Om det er Buddha, Allah, Marie Magdalene, Jesus, universet osv. Vi kan kalde det hvad vi vil, det er det samme vi taler om! ❤️
Jeg har nemt ved at følge min vej i alt det jeg står i, hvilket virker underligt eller besynderligt for nogen. En af måderne jeg praktiser, er at Jeg lader mig selv se min verden ud gennem hjertet, også sagt med englenes/universets øjne. Så bliver det nemt, ikke? Virkeligheden er præcis som de øjne der ser den, og kun det! ❤️

20. December 2021

I år holder jeg festen for mig selv 🔥
Vinter solhverv i morgen. Årets korteste dag, men også Årets længste nat. Jeg kalder det for Lysets fest. Det er i mørket, at lyset er klarest. Jeg har talt ned til dagen længe, fordi min krop, mit sind og min ånd har længtes efter denne dybe healing der finder sted denne aften omkring bålet.
Der er noget som jeg “skal” den aften, og jeg glæder mig så inderligt.
Glædelig vinter solhverv til alle

25. December 2021

Jeg puttede solen i dag 🙏
Der har været en utrolig smuk vinter sol ud over engen og vigen der har givet energi og liv til alt sovende liv i dag d. 25 december 1 juledag. Vinter solen har været varm, ikke bare lun, men varm når jeg fandt en krog med læ. Jeg kunne mærke varmen på mine kolde kinder, fra den klare kolde frost i dag. Jeg stod ligeså stille i læ, imens solen varmede. Jeg lukkede øjnene og nød det. Jeg var lige der i nuet. Jeg blev ladet op, fik energi af Solen, alt imens den gik til ro ned bag horisonten i Limfjorden. Jeg puttede solen i dag🙏 Jeg fik energi og lys i så stor en mængde at vinterens mørke bliver lyst op. Det er nemlig det der er vinter solens job. At varme os lysarbejdere så vi kan lyse i alt slags mørke vinteren viser. Jeg puttede solen i dag🙏

Livtræet v/ Louise Hynneke – Facebook side